På en lille spadseretur omkring det nye område ved Lidsø deler Anders Henriksen, ejer af Lidsø Gods, sine tanker om det spændende fritidsboligprojekt:
”Vi vil skabe et helt specielt kystnært miljø som en nordisk og naturvenlig miniudgave af Venedig med små søer, stier og broer, der forbinder bredderne. Her kan du lade dig omslutte af den skønneste, blide natur, som veksler mellem skov, eng, strand og sø.”